Historie
1977 – Koret stiftes af Jette Holm Eriksen under navnet: ”Onsdagskoret”
1978 – Otto Lindum starter Skive Musikskole, koret knyttes hertil og skifter navn til ”Skive Musikskoles Kor”.
Jette Holm Eriksen har været korets leder og dirigent fra start indtil 2015. Hun er lærer og musikpædagog, og med sin utrættelige energi har hun været til stor inspiration for mange korsangere, der under hendes ledelse har præsteret det ypperste.
Koret startede i det små med ret få sangere, men i tidens løb har det udviklet sig meget, og har nu i adskillige år været et stort kor med omkring 50 sangere.
Gennem årene har koret givet utallige koncerter, såvel alene som sammen med andre kor og orkestre.
Koret har sunget både klassiske værker, rytmisk sang, viser, salmer og populærmusik,
Nogle af korets musikalske højdepunkter har været medvirken i:
1991 – ”Elverskud” af Niels W. Gade, Skive Musikskoles Kor, Salling-Koret og Salling Spillemænd under ledelse af Alf Sjøen.
1992 – ”Josefs drømme”, Viborg Amtskor under ledelse af John Høybye, 230 sangere fra Struer, Mors, Viborg og Skive, i Viborg Domkirke.
1995 – Gospel United i Fredericia, 3000 korsangere og solister.
1998 – Haydns ”Nicolai-Messe”, 70 sangere og 16 musikere i Midtvestjysk Kammerorkester Dirigent: Jette Holm Eriksen.
1999 – Brahms ”Ein Deutsches Requiem” under ledelse af Søren K. Hansen.
2000 – Uropførelse af Knud Kramshøjs ”De 4 elementer”, Kunstcentret Silkeborg Bad.
2003 – Verdis ”Requiem” under ledelse af Flemming Vistisen. Koret har flere gange medvirket i ”En søndag på Heden”.
2005 – 25 års jubilæum fejres i Teatersalen med bl.a. et ABBA- medley.
2006 – Carl Orffs “Carmina Burana”, Dirigent: Flemming Vistisen. Koret har medvirket flere gange ved ” Opera ved Fjorden” under ledelse af Frans Rasmussen. Siden 1989 har koret medvirket i den årlige Promenadekoncert i Kulturcenter Limfjord.
2014 – korets 35 års jubilæumskoncert i samarbejde med Amatørsymfoniorkestret Salling Spillemænd, Skive Postorkester og ”Lars Folmer Band”.
Gennem årene har koret givet julekoncerter i mange af egnens kirker, de seneste år sammen med Amatørsymfoniorkestret Salling Spillemænd.
2015 – 2018 Merete Gry Rode Jacobsen er korets leder og dirigent.
Fra august 2018 bliver Olésia Oliinykova ansat som korledervikar
Galleri
[fancygallery id=”2″ album=”1″]